"Dette skrift kan identificeres som det oprindelige evangelium, fra hvilket de andre blev mere eller mindre nøjagtig afskrevet; yderligere kom de i talrige variationer med vigtige udeladelser, ved uheld eller med vilje, for at tilpasse dem til verdens korrupte smag."

G. J. Ouseley

Indledende kommentar

Her kan man for første gang læse en fuldstændig oversættelse til dansk af "The Gospel og the Holy twelve". Det er en oversættelse direkte fra den engelske tekst fra omkring år 1900, udgivet af Rev. G. J. Ouseley.

Oversættelsen er foretaget så ordret så muligt,hvorfor teksten ind imellem er en anelse knudret, påvirket af engelske vendinger. Men jeg har foretrukket dette fremfor at få en forvrænget tekst.

I forordet til den engelske udgave skrev Ouseley:

"De Tolv Helliges Evangelium" er et af de ældste og det mest komplette af alle tidlige kristne skrifter, og det opbevares i sit hele i et buddhistisk kloster i Tibet, hvor det var blevet gemt af en mand fra essæernes samfund, som ville bringe det i sikkerhed, så det ikke skulle komme i forfalskeres hænder. Det bringes nu for første gang i en oversættelse fra den aramæiske tekst."

Videre skrev han: "Dette kan identificeres som det oprindelige evangelium, fra hvilket de andre blev mere eller mindre nøjagtigt afskrevet; yderligere kom de i talrige variationer med vigtige udeladelser, ved uheld eller med vilje, for at tilpasse dem verdens korrupte smag."

Under overskriften" til læseren" afslutter han forordet:

"Vor frelsers forbarmende kærlighed omfatter ikke alene menneskeheden, men også Guds såkaldte laverestående skabninger, der med os er delagtige i det ene livets åndedrag, og som befinder sig sammen med os på vejen mod det højere. Aldrig har forsynet med hvilket den Albarmhjertige våger over de 'med fornuft udstyrede' mennesker været udtrykkeligere betonet end i Jesu ord: 'Sælges ikke fem spurve for to skilling? Og ikke èn af dem er glemt hos Gud.'

Hvordan er det muligt at tænke andet, end at Frelseren kendte til medynk og forbarmelse mod de væsener, som stumme må bære deres lidelser? Ville det ikke for os synes som en gudsbespottelse, hvis vi hørte sige, at Jesus eller Maria, stiltiende og uden at gribe ind, ville have overværet, at værgeløse dyr mishandledes? Nej, da Frelseren ville bringe forløsning til en verden, som var nedsunket i selviskhed, hårdhjertethed og elendighed, og da han forkyndte sit evangelium om den altomfattende kærlighed, var der en del i denne genløsning, som angik alle lidende dyr. Fra den tid var der ikke længere plads for medlidenhedsløshedens hårdhed mod de andre Guds skabninger,der,ligesom mennesket, var blevet kaldt til live med evne til at føle glæde og lide. Enhver,som bærer Forløserens kendetegn, udøver også denne altforbarmende kærlighed. Og hvor lidt kræves der dog af os ved, at vi skal have et minimum af kristen medlidenhed med hjælpeløse dyr! Kun det at vi ikke plager dem, at vi hjælper dem, når de er i nød, eller når de beder om vores hjælp. Og når vi af nødvendighed tager deres liv, da at lade det være en hurtig død med mindst mulig smerte - en blid soven ind. Men ak! Hvor lidt har disse guddommelige lærdomme med barmhjertighed og medlidenhed gennemtrængt vores hjerter! Hvor mange gange bliver dyr ikke underkastet smertefuld tortur under foregivelse af videnskabelig nødvendighed eller for at tilfredsstille en unaturlig appetit eller grusomme lyster eller forfængelige indfald? Som en leder til en højere kristendom er dette fuldstændige evangelium nu til stede; det giver os den kvindelige mildhed såvel som den mandelige styrke hos den fuldkomne Kristus.

Størstedelen og de mere vigtige dele af disse udeladelser har formet det grundlæggende arbejde og basis for forskellige læresætninger udsendt af "the Order of At-one-ment" siden 1881, hvor det blev påbegyndt, og er nu for første gang givet i sin helhed. Det kaster nyt lys over den ægte Jesuslære eller forklarer indholdet af de gængse kanoniske evangelier, idet den autoriserede oversættelse (A. V.) er bibeholdt, hvor det har været muligt.

Når kirken i fremtiden vil efterprøve SAMTLIGE skrifter, vil man anvise dette evangelium dets retmæssige førsteplads som det oprindelige og fuldstændige 'Evangelium om den Hellige Kristus'. De andre vil blive bibeholdt som en bekræftelse fra fire andre vidner (så vidt det da er indeholdt i dem), hvorved hvert ord kan blive fremlagt for den, der ikke er i stand til at antage godheden, renheden og sandheden i det tidligere evangelium.

Som med alle andre inspirerede skrifter (der heller ikke i ethvert ord er ufejlbarlige), således må også dette skrift bedømmes efter dets eget indbyggede bevis for den højere lære.

For inspiration af Ånden indbærer ikke mere i sig af ufejlbarlighed end den guddommelige livets ånde, indåndet af mennesker, indebærer frihed fra alle ulykker, sygdomme og elendighed i det jordiske liv.

Det er en ond og utro slægt, ligesom i gamle dage, der kræver et tegn; men til dem vil Ånden sige: 'Der skal ikke gives noget tegn!' For selv om forfatterne til dette evangelium opstod fra de døde og beviste deres forfatterskab, så ville man ikke tro, og vantro kritikere ville stadig kræve et tegn; og jo flere tegn, der gives dem, desto flere vil de kræve på grund af deres hjerters hårdhed. Tegnet er sandheden, og de rene af hjertet vil se det."

Uddrag af Urevangeliet:

Lignelsen med fiskene.

Der var nogle tvivlere, som kom til Jesus og sagde: "Du fortæller os, at vores liv og tilværelse er i Gud; men vi har aldrig set Gud, heller ikke kender vi til nogen, gud. Kan du vise os ham, som du kalder Fader-Moderen, den eneste Gud? Vi ved ikke, om der findes nogen Gud."

Jesus svarede dem og sagde: "Lyt til denne lignelse om fiskene: Fiskene i en flod talte med hinanden og sagde: 'De fortæller os, at vores liv er i vandet. men vi har aldrig set vandet, vi ved ikke, hvad det er.' Da sagde nogle iblandt dem, som var klogere end de andre: 'Vi har hørt, at en klog og lærd fisk bor ude i havet, og han ved alt. Lad os rejse ud til ham og bede ham vise os, hvad vand er.'

Så tog nogle af dem afsted for at finde denne store og kloge fisk! Og til slut kom de ud i havet, hvor den kloge fisk boede og forelagde ham deres spørgsmål.

Og da han havde hørt på dem, sagde han til dem: 'Åh, I dumme fisk, som ikke tænker jer om! Blot I få, som søger, er kloge. I lever og rører jer i vandet og har hele jeres tilværelse der; fra vandet kom I, til vandet vender I tilbage. I lever i vandet, og I ved det ikke!'

Ligeledes lever I i Gud; og alligevel beder I mig: 'Vis os Gud!' Gud er i alle ting, og alle ting er i Gud."(Urevangeliet 57,7-10)