Jeg var seks år gammel, da det begyndte
Jeg husker det tydeligt. Jeg var seks år gammel og gik i børnehaveklasse. Mine to ældre søskende havde fået en hjemmeopgave med hjem fra anden klasse: De skulle finde på de længste ord, de kunne. Min mor dirigerede slagets gang, mens jeg sad på sidelinjen og lyttede.
På et tidspunkt finder min mor på et ord. Et langt et. Hun siger det højt og skriver det ned: Svinghjulsmagnetelektroingeniør.
Er det ét ord? Ja. Det er det faktisk. Lad os lige tage det i småbidder: Svinghjuls–magnet–elektro–ingeniør. Et klassisk dansk sammensat ord – fire led samlet til ét begreb. Men prøv at skrive det i en Android-telefon, så får du formentlig: “svinghjuls magnet elektro ingeniør”. Fire ord. Helt forkert.
Men det er altså svinghjulsmagnetelektroingeniør. Ét ord. Punktum.
Det var den dag, jeg forstod, at sproget er som LEGO. Du kan sætte klodserne sammen, og når du gør det rigtigt, giver det mening. Gør du det forkert, falder det hele fra hinanden. Og i dag er det som om, Google forsøger at skille alle klodserne ad.
Det danske sprog elsker sammensætninger – men Google gør ikke
Det danske sprog er vild med sammensatte ord. Det ligger i vores sproglige DNA. Hvor man på engelsk skal bruge flere ord – som “interior paneling” – så kan vi bare sige inderbeklædning. Ét ord, én betydning.
Men det fatter Google ikke.
Sammensatte ord er det, der gør dansk både præcist og elegant. Vi slipper for klodsede formuleringer og får i stedet ord, der kan rumme hele ideer. Og vi må gerne finde på nye. Faktisk opfordres vi til det – det er sproglig opfindsomhed på højeste plan.
Google, derimod, kan ikke kende forskel på et korrekt sammensat ord og et fejlskud. Skriv et ukendt, men grammatisk korrekt sammensat ord i en Android-telefon, og du får det straks revet fra hinanden. Ikke bare med røde streger – men med selvtillid og overbevisning.
Du sidder med et ord, du ved er korrekt. Men Google siger: “Nej, nej, ven. Du må mene noget andet.” Og du begynder at tvivle.
Fra stolt sprogbrug til sproglig sabotage og dårlig til at stave
Jeg bruger selv en Android-enhed. Jeg kender Google Beskeder alt for godt. Og jeg er pissetræt af, at det er blevet mit fritidsjob at rette på Googles amatøragtige forsøg på dansk grammatik.
Jeg er ikke dårlig til at stave. Jeg er bare træt af, at Google tror, den ved bedre.
Når jeg skriver et korrekt ord – ét ord – smider Google en rød streg under det, som om jeg har dummet mig. Og når jeg insisterer på, at ordet skal være sådan, ja, så deler den det op for mig. Automatisk. Som om jeg ikke selv bestemmer over min stavning længere.
Men her er problemet: Google lærer af brugerinput. Det betyder, at min ufrivillige korrekthed bliver en del af Googles database. Men Google kender ikke sprogets systematik, kun frekvens. Så hvad sker der? Jo, fordi der findes mange dårlige staveforsøg derude, begynder Google at tro, at de er rigtige – og mine er forkerte.
Så nej, jeg retter ikke mine ord for Googles skyld. Jeg skriver korrekt, og det er Google, der skal lære af mig – ikke omvendt.
Når Google underviser i forkert dansk
Der er et langt større problem her end blot røde streger og irriterende autokorrektur. For Google er ikke bare en app. Den er en autoritet.
Når du som bruger sidder og forsøger at formulere dig, og Google konsekvent foreslår en forkert version af dine ord – ja, så begynder du at tvivle. Er det mon mig, der tager fejl? Var det alligevel inder beklædning og ikke inderbeklædning?
Og sådan bliver Google til underviser. En underviser i forkert dansk.
Jeg ser det hele tiden. I Facebook-opslag, i arbejdsmails, på danske webshops – overalt pibler det frem med ord, der ser næsten rigtige ud, men som alligevel rammer forkert. Ikke fordi folk er dumme. Tværtimod. De bliver bare undermineret af en teknologisk makker, der er fuld af selvtillid – men uden begreb om kontekst, grammatik og sproglig opbygning.
Så i stedet for at løfte sproget, er Google i gang med at udvaske det. Ét forslag ad gangen. Ét ord ad gangen. Og vi opdager det ikke, før det er for sent.
Microsoft er bedre… men ikke god nok til at eliminere begrebet dårlig til at stave
Okay, lad os være ærlige: Gammelfar Microsoft klarer det trods alt bedre end Google. Word forsøger i det mindste at forstå dansk. Der er regler, der bliver overholdt. Systemer, der fungerer. Men heller ikke Word er fejlfrit. Langt fra.
Lad mig tage dig med tilbage til lærebogen ‘Skriv dansk’ fra 1983 – en bog, jeg husker tydeligt. Den lærte mig én grundlæggende ting: Du kan altid teste et ords rigtighed ved at gradbøje det.
Sådan her:
En inderbeklædning
Flere inderbeklædninger
Alle inderbeklædningerne
Det er korrekt dansk. Og det er logisk. Beklædning, der sidder inderst, i din bil, din jakke, dit hoved. Det ER inderbeklædning.
Men skriv det i Word, og du får forslag som: inder beklædning. Altså to ord. Som om det handler om en lidt genert jakke.
Forkert.
Problemet er, at Word ikke genkender sammensætningen, hvis den ikke er alment anvendt. Så på trods af dekader af dansk sprogbrug, tusindvis af rigtige eksempler og solide grammatiske regler – ja, så foreslår Word, at du skiller det ad. Fordi den ikke ved bedre.
Og nej, Microsoft – ChatGPT er tydeligvis ikke en del af jeres kerneprodukt endnu. For hvis ChatGPT sad inde i jeres stavekontrol, havde I ikke foreslået, at ChatGPT, skulle lære at stave forkert.
Jeg er ikke dårlig til at stave – du er bare dårlig til at rette mig
Lad os få én ting på det rene: Jeg er ikke dårlig til at stave.
Jeg ved godt, hvordan man skriver korrekt dansk. Jeg lærte det i skolen, jeg bruger det hver dag, og jeg har ikke givet Google eller Microsoft tilladelse til at optræde som sproglig overdommer i mit liv.
Men alligevel sidder jeg med en fornemmelse af, at de prøver at opdrage på mig. Eller endnu værre: Omskole mig.
Det er en underlig fornemmelse. At skrive noget, man ved er rigtigt – og så blive rettet af en algoritme, der ikke aner, hvad den laver. Det er som at få sin retstavning korrigeret af en hund med en kuglepen i munden. Høflig, men fuldkommen ude af kontekst.
Og når jeg skriver svinghjulsmagnetelektroingeniør og bliver mødt af rød streg og forslag som “svinghjul magnet elektro ingeniør” – så ved jeg én ting:
Det er ikke mig, der er problemet. Det er jer, Google og Microsoft.
Må jeg i al beskedenhed foreslå, at I skrotter Gemini og får installeret ChatGPT i jeres software? Bare et tip.
Til dig, der kæmper med stavningen – det er ikke din skyld
Hvis du nogle gange sidder og tænker, “Er jeg bare dårlig til at stave?” – så lad mig sige det klart: Nej. Det er du ikke.
Du er en del af en virkelighed, hvor vores værktøjer – de digitale, vi alle bruger – har svært ved at følge med vores sprog. Og i stedet for at løfte dig, ender de med at så tvivl.
Du skriver et ord, som faktisk er korrekt. Men Google retter det. Word foreslår en anden version. Din telefon insisterer. Og lige så stille bliver du usikker. Er det egentlig ét ord eller to? Har jeg altid skrevet det sådan?
Det er ikke dine evner, der fejler noget. Det er systemerne omkring dig, der ikke er bygget med dansk som kernefokus. Det er engelsk logik presset ned over et sprog, der elsker sine egne regler, sine egne rødder – og sine egne sammensætninger.
Så hvis du tvivler: Tvivl ikke på dig selv. Tvivl på værktøjet.
Og hvis du har lyst til at blive bedre – så er du allerede i gang. Det er nemlig dem, der stiller spørgsmål, der lærer mest. Resten er bare teknologi, der prøver at følge med.
Skal vi aftale én ting?
Skal vi ikke bare lave en lille, uformel aftale, nu hvor vi alligevel er her?
Lad os love hinanden, at vi ikke længere blindt retter os efter, hvad Google og Microsoft foreslår. At vi tør stole på vores egen sproglige dømmekraft – og ikke lader en stavekontrol trække os i næsen.
For sproget er ikke bare funktion. Det er kultur. Identitet. Og på dansk har vi lov til at være lidt firkantede, lidt sammensatte, lidt gammeldags. Det er netop det, der gør vores sprog så smukt – og så bøvlet for Google.
Så næste gang du skriver klimaanlægskabelføringsskjuler, og skærmen blinker rødt?
Smil.
Og skriv videre.
Om forfatteren af denne artikel
Nikolaj Mackowski arbejder som afdelingsleder i Polygon Teknisk Skadeservice. Derudover har han siden 2023 skrevet ledelsesartikler på Leder Nikolaj Mackowski. Sandheden er Nikolaj og associerede forfatteres fristed. Vi skriver om alt. I fællesskab. Om alt det, der ikke sømmer sig på etablerede websites.
