Analyse: Regeringen har lempet reglerne for udenlandsk arbejdskraft, så man nu kan hyre folk fra blandt andet Albanien og Brasilien for 25.000 kroner om måneden. Det svarer til cirka ingenting i Danmark. Samtidig har Socialdemokratiet i månedsvis problematiseret netop den slags arbejdskraft. Det kaldes vist strategisk selvmodsigelse.
Socialdemokratiet har i månedsvis tordnet imod det, de selv nu gennemfører. Man har talt om kultur, værdier, sammenhængskraft og grænser for, hvad Danmark kan holde til. Og mens man har gjort det, har man siddet med en kuglepen, der allerede havde skrevet under på det modsatte.
Nu åbnes porten.
Arbejdstagere fra 16 udvalgte lande uden for EU kan fremover komme til Danmark og arbejde for en månedsløn på 25.000 kroner. Det kræver en overenskomst, og ordningen kan teknisk set sættes i bero, hvis ledigheden stiger. Til gengæld er der ingen øvre grænse for, hvor mange der må komme.
Hvis du ejer et hotel, en rengøringsvirksomhed eller en burgerbar, er det en festdag.
Når argumenter holder ferie
Det pudsige er, at Socialdemokratiet har brugt måneder på at advare mod udenlandsk arbejdskraft. Ikke bare asylansøgere fra Nordafrika, men også østeuropæere, som man ellers tidligere har kaldt nyttige for dansk økonomi.
Kaare Dybvad Bek har talt om parallelsamfund og gentagelse af historiske fejltagelser. Mette Frederiksen har udtalt, at “antallet betyder noget”. Og Ane Halsboe-Jørgensen har henvist til kultur og sammenhængskraft.
Men med ét er problemet blevet til løsning.
Så hvad er planen?
Enten er planen at ignorere modsigelsen og håbe, befolkningen har hukommelse som en guldfisk. Eller også er det, helt ærligt, fordi regeringen ikke selv kan følge med i deres egen drejebog.
Det hele pakkes ind i optimistiske anslag: “Der kommer kun 550 personer,” siger Finansministeriet. Men samme ministerium har ifølge regeringen selv tidligere taget fejl af stort set alt – især når det handler om udlændinge.
Hvis 550 bliver til 5.500 – eller 55.000 – hvem tager så ansvar?
Meningsfuldt hykleri
Dansk Folkeparti har selvfølgelig bemærket, at der er smæk på selvmålstavlen. Morten Messerschmidt kalder det »skævt og skadeligt«, og uanset hvad man ellers mener om manden, har han denne gang fået en gratis serv lige midt i boksen.
Det korte af det lange: Man har råbt op om, at vi er ved at få for mange ind – og reagerer så ved at gøre det lettere at komme ind.
Det kan godt være, man i regeringen kalder det fremsyn.
Men det ligner mest et politisk bagspejl, der er blevet brugt som forrude.
