Sass, børneporno og et ton kokain
Forestil dig følgende om børneporno:
Tolderne åbner din container og finder ét ton kokain. Du smiler venligt og forklarer, at du blot er i gang med et personligt projekt om at teste stoffets renhed. “Jeg har ikke til hensigt at sælge det,” siger du. “Det her er ren forskning.”
Latterligt? Ja.
Men ikke desto mindre minder det om det forsvar, Henrik Sass Larsen – tidligere erhvervsminister og socialdemokratisk topråber – bruger i sin verserende sag om besiddelse af børnepornografi i kategori 1, 2 og 3.
Ifølge politiet er der tale om faktisk besiddelse – altså materiale lagret på Sass’ egne digitale enheder. Ifølge ham selv er det hele blot et tragisk og misforstået forsøg på at efterforske et barndomsovergreb. Et projekt, han selv er igangsætter af. En “undersøgelse” der ifølge medierne involverede tusindvis af billeder og videoer, som ingen almindelig dansker må være i nærheden af – uanset hensigten.
Der findes ingen undtagelse
Og her er sagen:
Børnepornografisk materiale er ulovligt. Punktum.
Uanset hensigt, uanset personlig historie. Du må ikke søge det frem, downloade det, opbevare det eller dele det. Du må ikke “undersøge”, “validere”, “kortlægge” eller “afdække”. Fordi selve eksistensen og distributionen af det materiale i sig selv er en gentagelse af overgrebet.
Det burde være klart som kildevand – især for en mand, der har haft adgang til magtens maskinrum.
Hvis det var en anden…
Forestil dig at det ikke var Henrik Sass Larsen, men en tilfældig IT-tekniker fra Fåborg. Han havde downloadet det samme. Fortalt den samme historie. Ville vi lytte? Eller ville han sidde i varetægt, afventende tiltale og medieudskamning?
Her kommer klassikeren: “Der må ikke være forskel på folk.”
Men det er der. Særligt hvis du har været minister. Hvis du kender pressen. Hvis du forstår, hvordan man framer et narrativ.
Et eksperiment uden samtykke
Henrik Sass Larsen siger, han vil skrive en bog for at få “renset sit navn”. Og den udkommer givetvis. Spørgsmålet er bare, om den offentlighed, han ønsker sympati fra, vil glemme, hvad sagen i bund og grund handler om:
Besiddelse af børnepornografi er ikke noget, man ‘undersøger’.
Det er noget, man holder sig fra – fuldkommen og ubetinget.Det her handler ikke om hævn. Det handler om grænser. Om det vi som samfund ikke accepterer – uanset hvem du er, og hvilken smerte du bærer med dig.
Og hvis det her var et eksperiment – så har Sass netop bevist, at han ikke bestod.
