Lad os tale om dating sider. Ikke som i “romantiske platforme for moderne forbindelser”, men som i “digitale kirkegårde med profilbilleder og en betalingsmur”.
Du har set dem: single.dk, dating.dk, scor.dk, be2, Academic Singles… listen er lang, og illusionen er endnu længere.
Alle lover det samme: kærlighed, nærhed, matches, måske endda ægtepar i TV-reklamer.
Men hvad får du som mand?
Du får:
- En konto.
- En månedlig regning.
- Og to beskeder: Én fra en bot og én fra en kvinde, der ikke svarer efter første “hej”.
Velkommen til kærlighedens netbaserede industri.
Men virker dating sider?
Svaret: Ja. Hvis du er kvinde. Eller én af de 5 % mænd, som kvinder faktisk swiper eller klikker på.
Resten?
De betaler, swiper, skriver – og bliver derefter præsenteret for 9 måneder gamle profiler med hjerteikoner, der siger “hun vil gerne lære dig at kende!”.
Spoiler: Det vil hun ikke. Hun slettede appen i oktober sidste år. Men hendes konto er stadig “aktiv”, fordi den skaber håb – og håb forvandler sig til kortbetaling.
Automation og illusion: De dødes land
Single.dk og lignende platforme er i virkeligheden mest af alt trænede illusionister.
De arbejder i spændingsfeltet mellem behov og desperation – med scripts, automatiserede beskeder og “aktivitet”, der ligner kontakt, men som aldrig bliver til noget.
Det føles som en markedsplads for kærlighed, men du står alene med dine bananer.
Og når du endelig får en besked, lyder den sådan her:
“Hej 😊 jeg synes du virker sød. Skal vi lære hinanden at kende?”
Lyder ægte, ikke? Indtil du ser, at hun har sendt præcis samme besked til 43 andre mænd – og hendes profilbillede er fra en fotoshoot i 2013.
Kærlighed som abonnement
De her dating sider sælger én ting:
Ideen om, at det virker.
De lever af håbet. Ikke af resultaterne.
For hvis det virkede, så ville du jo ikke abonnere næste måned. Du ville være lykkelig og offline.
Derfor er hele systemet bygget på lav hitrate og høj afhængighed. Det er som at købe en spilleautomat, hvor du én gang imellem får en blinkende stjerne og en tom samtale.
Og hvis du virkelig vil finde kærlighed, foreslår de fleste dating sider, at du opgraderer til Premium.
Det er dér, algoritmen virkelig vil hjælpe dig. Påstår de.
Men hvorfor skulle den? Du betaler jo allerede.
Hvad skal man så gøre som mand?
Hvis du er mand og vil finde kærligheden, så findes der et gammeldags trick, som er næsten revolutionært i 2025:
Gå udenfor.
Gå i Netto. Kig op. Smil. Sig “hej” til hende i køen, også selvom det føles, som om du bryder en samfundslov.
For sandheden er:
Du har større chance for at finde kærlighed ved grøntafdelingen end bag en betalingsmur.
Online-dating kan fungere. Men det gør det sjældent for mænd, som mænd er flest: dem uden sixpack, uden båd, uden glansbilleder.
Det her er ikke pessimisme. Det er statistik.
Konklusion: Dating sider er business – ikke velgørenhed
Så næste gang du overvejer, om du skal betale 249 kr. for adgang til en platform, hvor du kan skrive til kvinder, der alligevel ikke svarer, så stop op og tænk:
“Hvis jeg betaler for kærlighed, er det så kærlighed – eller bare customer service?”
