En organisation med tung top og tynde resultater
Gældsstyrelsen har én direktør og hele 6 underdirektører. På papiret burde det sikre styring, overblik og bedre service for borgerne. I virkeligheden oplever mange det modsatte: Standardbreve, manglende proportionalitet og en fraværende menneskelig vurdering.
(Læs også vores ledelsesanalyse: Erstat de 7 direktører i Gældsstyrelsen – her er hvorfor).
Ledelse uden lederskab
I enhver organisation er det ledelsens ansvar at sætte retningen. At sikre, at medarbejderne kan agere med både faglighed og menneskelighed. Men i Gældsstyrelsen er sagsbehandlernes arbejde reduceret til at gengive lovtekster og procedurer — som var de menneskelige printere.
Det rejser spørgsmålet: Hvis medarbejderne ikke får lov til at bruge skøn eller vurdering, hvad er så seks underdirektører egentlig ansat til at lede?
Når 31 øre kan udløse det fulde apparat
Historien på Facebook, højesteretsadvokat og nuværende partner i Nordia Law, Anders Scheel er ikke bare morsom – den er afslørende.
Hans husstand blev sendt til Gældsstyrelsen for en “restgæld” på 31 øre.
Når systemet reagerer med fuld kraft på et mikroskopisk beløb, men ikke viser fleksibilitet, når konsekvenserne for borgeren er livsomvæltende, er det et tegn på ledelsesmæssig svigt – ikke blot en fejl i proceduren.
6 underdirektører, der arbejder som maskiner
Sagsbehandlerne er ikke inkompetente. De er blot fanget i et system, hvor deres job i praksis kunne udføres af en algoritme. En avanceret AI som ChatGPT-5 kan allerede nu levere præcise svar, oversætte juridisk sprog til almindeligt dansk og komme med løsningsforslag – hurtigere, billigere og uden bureaukratisk ventetid.
(Læs hvordan AI kan styrke – ikke erstatte – lederskab på nikolajmackowski.dk)
Hvad er prisen for mangel på menneskelighed?
Når 6 underdirektører ikke kan sikre, at Gældsstyrelsen agerer med proportionalitet, undermineres tilliden til staten. Ledelse uden menneskelighed er ikke ledelse – det er ren administration.
I en velfungerende organisation ville man insistere på, at regler håndhæves med omtanke og helhedsforståelse. Det kræver ikke bare en organisatorisk struktur – det kræver et reelt lederskab.
Kunne en maskine gøre det bedre uden 6 underdirektører?
Hvis arbejdet alligevel er reduceret til at gentage standardformuleringer, hvorfor så ikke lade en maskine gøre det? AI-modeller kan frigøre medarbejdere til at håndtere de sager, hvor menneskelig empati og vurdering er afgørende – i stedet for at spilde ressourcer på ren paragrafgenbrug.
Konklusion: Gældsstyrelsen mangler ikke 6 underdirektører – den mangler lederskab
Toppen af organisationen er tung, men værdien for borgerne er tynd. Hvis vi skal have et Gældsstyrelse, der fortjener borgernes respekt, skal vi ikke ansætte flere direktører – vi skal kræve, at de direktører, der allerede er der, leverer reel ledelse.
Indtil da står spørgsmålet tilbage: Hvorfor ikke spare millionerne – og lade en maskine gøre arbejdet?
Hvis Gældsstyrelsen blot skal sende standardsvar og gentage paragraffer, kan arbejdet lige så godt udføres af en AI-model. For eksempel ChatGPT fra OpenAI – en maskine, der kan levere hurtige og præcise svar for 20 dollars om måneden.
Læs artikel: Min kæreste var prostitueret.
