Det burde være indlysende omkring gratis skolemad: Børn, der ikke får mad, har sværere ved at koncentrere sig, deltage i undervisningen og trives i skoledagen. Alligevel bliver forslaget om gratis skolemad mødt med skepsis, som om det er et kontroversielt spørgsmål.
Men der er ikke noget kontroversielt i, at alle børn fortjener at møde skoledagen med samme forudsætninger. Når nogle børn får madpakke med hjemmefra og andre ikke gør, starter de dagen på ulige vilkår. Gratis skolemad er ikke luksus – det er en måde at sikre, at ingen bliver hægtet af, bare fordi madpakken manglede igen i dag.
Madpakken er et klasseskel i pap og papir
Gratis skolemad er mere end et måltid – det er et skridt mod lighed. I dag fungerer madpakken som et tavst signal om hjemmets ressourcer. Nogle børn har rugbrødsmadder i systematiske bokse, andre har en energidrik og en croissant fra tanken. Og så er der dem, der slet ikke har noget.
Når frokosten er op til den enkelte familie, forstærkes forskellene. Gratis skolemad udligner dem. Det skaber ikke enshed, men ens muligheder. For børn tænker ikke over ernæringspolitik – de mærker bare forskellen på at have energi og at mangle den. Og de mærker, når de falder udenfor.
Et fælles måltid er mere end mad – det er essentielt et lige fællesskab
Der er noget grundlæggende menneskeligt i at spise sammen. Frokosten er ikke bare et energitilskud, men et socialt knudepunkt i skoledagen. Når alle børn spiser det samme, ved samme bord, skabes en følelse af samhørighed, der ikke kan undervises frem.
Gratis skolemad giver ikke kun næring – den skaber relationer. Den fjerner følelsen af at være udenfor, når madpakken ser anderledes ud, eller når man slet ikke har en med. Den giver børn en fælles ramme og rytme. I sidste ende styrker det klassefællesskabet og det psykiske miljø, som skolen hviler på.
Hold større fokus: Gratis skolemad handler om børn, ikke politisk debat
Debatten om gratis skolemad er hurtigt blevet trukket ind i en større værdipolitisk diskussion. Men mens meninger brydes på Christiansborg, sidder der børn rundt omkring i landet, som mangler noget så simpelt som en frokost.
Vi må ikke glemme, hvem det her handler om. Det handler ikke om ideologi, men om praktik. Ikke om systemtro eller systemkritik, men om helt almindelige børns trivsel i en lang skoledag. Gratis skolemad er et konkret svar på et konkret problem: sultne børn lærer dårligere – og føler sig mere udenfor.
Hvis vi skal løfte de elever, der har det sværest, skal vi begynde med det mest grundlæggende. Et dagligt måltid. Serveret med omtanke og uden betingelser.
Gratis skolemad handler ikke om grisekød – det handler om respekt og lige vilkår
Når debatten om gratis skolemad bliver kapret af spørgsmål om svinekød, halalslagtning eller madkultur, er det et tegn på, at vi har mistet blikket for det centrale. Gratis skolemad handler ikke om, hvad man skal spise. Det handler om, at alle børn skal have noget at spise.
Hvis et barn er opvokset med jødiske eller muslimske kostprincipper, skal vi ikke som samfund tvinge dem til at bryde med det. Det er ikke skolens opgave at presse gris ned i nogen – det er skolens opgave at sørge for, at ingen sidder sultne og udgrænsede. Valgfrihed og hensyn kan sagtens eksistere side om side med en fælles ordning.
Målet med gratis skolemad er ikke at ensrette. Det er at udligne. At sikre, at ethvert barn – uanset baggrund – møder skoledagen med samme mulighed for at lære, lege og vokse.
Skolemaden handler ikke om statsstyring – det handler om samfundsansvar
Nogle mener, at gratis skolemad er udtryk for overformynderi. At staten blander sig i det, som forældre selv bør klare. Men virkeligheden er, at ikke alle forældre har samme muligheder. Ikke alle har tid, overskud eller økonomi til at sende deres børn afsted med en nærende madpakke hver dag.
Når samfundet stiller et måltid til rådighed i skolen, er det ikke en overtrædelse af privatlivets fred. Det er en måde at tage ansvar for børns trivsel på – særligt dem, der er mest udsatte. Og det sker allerede på andre områder: Vi tilbyder undervisning, vi tilbyder tandpleje, vi tilbyder støtte. Mad er bare det næste naturlige skridt.
Gratis skolemad handler ikke om kontrol. Det handler om omsorg og forebyggelse. Om at skabe mere lighed – ikke mindre frihed.
Et samfund viser sit format i måden, det behandler sine børn på
Når et barn går sultent gennem en skoledag, er det ikke barnets skyld. Det er et svigt, som vi i fællesskab kan rette op på. Gratis skolemad er ikke luksus, og det er ikke overbeskyttelse – det er fundamentalt.
Vi har midlerne til at gøre det. Spørgsmålet er, om vi også har viljen. Vil vi insistere på principper og symbolpolitik – eller vil vi sikre, at ingen børn efterlades tilbage på perronen, når både tog og sidste bus er kørt?
Gratis skolemad er ikke løsningen på alt. Men det er en løsning på noget meget konkret: At børn lærer bedst, trives bedst og vokser bedst, når de ikke er sultne. Det burde ikke være til diskussion.
Der er ikke mere i det end at alle gratis skolemad samler børn. De, der allerede er marginaliserede, marginaliseres mindre. Det er da en vinderposition? Læs eventuelt artikel om, hvem der vælger at at blive bandemedlemmer her.
